2011 07 24   Nye regler for tømning af spildevandstanke: Gribskov Kommune har indført nye regler for bundfældningstanke og samletanke. Kort fortalt går det ud på, at kommunen bestemmer hvilken entreprenør der skal have opgaven, og at grundejeren så er forpligtet til at anvende samme. Læs mere HER. Og så var vi nogen, der troede vi levede i et frit samfund - og måske især med en konservativ borgmester!!

2011 05 20   Kloakering i vores område? Læs mere HER 

2011 03 11   I følge statistikkerne har en indbrudstyv i gennemsnit, mindre end én kilometer til sit 'arbejde'. Denne indbrudstyv kunne meget vel have 'opereret' i vores område - læs mere HER  

2011 03 03   Så er der pr. post og E-post udsendt: Indkaldelse til generalforsamling, kontingentopkrævning, beretning og regnskab. Generalforsamlingen er d. 17/4 2011 kl. 10:00 i kantinen på Blistrup Skole. Kontingentet i år andrager kr. 600, og sidste frist for indbetaling er d. 31/3 2011 

2011 02 18   Ny brand i vort nærområde - læs mereHER

2011 01 21   Så har der igen været en - formodet påsat - brand i vort område, så hold godt udkig efter mistænkelige personer. Læs mere HER 

2011 01 05   Der er fra årsskiftet indført nye regler for afbrænding af haveaffald. Kort fortalt er det nu forbudt, læs mere HER 

2010 10 16   Nordsjællands Sommerpark bliver måske omdannet til ride- & handicap træningscenter, læs mereHER

2010 07 19   Vort lokale Udsholt Vandværk er jo som bekendt ikke kommunalt mere, men derimod blevet til et a.m.b.a. I følge deres hjemmeside kan alle der modtager vand derfra, vederlagsfrit blive andelshavere - se mere HER

2010 04 29   Så skete det igen - tyveri i vort område: Foreløbig er der stjålet en trailer samt et sæt nummerplader til en personbil; fra 2 forskellige adresser. Begge tyverierne er sket ved højlys dag. Fra nabo-grundejerforeningen har vi fået oplyst, at de på det seneste har set en øget aktivitet, af litauere og polakker. Det er en rigtig god ide at holde udkig efter mistænkelige personer og biler, og skrive nummerpladerne ned.

2010 04 28   Det er desværre igen blevet tid, til at holde godt øje med 'fremmede' i vort område, da en beboer har været udsat for tyveri. Politiet er særdeles glade for henvendelser/forespørgsler om blier/nummerplader, for som de siger: Hellere en henvendelse for meget, end én for lidt.

2010 03 01   Så er generalforsamling 2010 fastlagt: Søndag d. 18/4 kl. 10:00 på Blistrup Skole. Der vil være opsat skilt(e) med nærmere angivelse af lokale.
Indkaldelse til generalforsamling, kontingentopkrævning, beretning, regnskab & budget er allerede udsendt til E-post modtagere, og udsendes i løbet af kort tid til 'almindelige' post modtagere. Husk at sidste frist for indbetaling er d. 31/3

2009.04.18   Vi gør opmærksom på, at det er i morgen; søndag d. 19/4 at der afholdes generalforsamling kl. 9:00 på Blistrup Skole i kantinen. Mød op og gør din mening gældende. 

2009.04.01   Skal grundejerforeningen nedlægges? Læs mereHER 

2009.03.30   På Nordsjællands Landboforenings hjemmeside, kan man se en oversigt over Å-laug i vort område - se mereHER

2009.02.25   Til de - forhåbentlig mange - medlemmer der står på spring for at tilmelde sig E-post: Husk at anføre navn og sommerhusadresse i mailen. 

2009.02.22   Følgende materiale er nu udsendt til E-post modtagere: Indkaldelse generalforsamling, kontingentopkrævning, beretning, regnskab & budget - check venligst din mailboks. Samme materiale er på vej med postvæsenet, til resten af medlemmerne. Og husk nu: SIDSTE FRIST FOR INDBETALING AF KONTINGENT ER D. 31/3 2009 

2009.01.22   Så er tid og sted for generalforsamlingen på plads.
Det bliver søndag den 19. april 2009, kl. 09:00 i kantinen på Blistrup Skole. Indkaldelse, kontingentopkrævning, mv. bliver som vanligt udsendt ultimo februar

2009.01.08   Midtvejsstatus (godt og vel) for kontingentindbetaling: I alt 5 medlemmer er i restance; 4 af disse grundet manglende indbetaling af rykkergebyr, 1 har ikke indbetalt noget som helst. Vedkommende udeblev fra fogedretten ultimo november. Næste gang sikres tilstedeværelsen foran retten formentlig ved politiets mellemkomst. Alle 5 medlemmer har ikke stemmeret til generalforsamlingen, og er ej heller valgbare. Godt Nytår til alle. 

2008.10.24   Så har vores 'paraplyorganisation' - Græsted-Gilleleje Grundejerforbund (GGGF) - afholdt det årlige repræsentantskabsmøde. Referatet kan ses HER

2008.09.23   Problemer med overfladevand og tagvand. Læs mere HER hvor du også kan downloade den nye folder, som Gribskov Kommune har kreeret.

2008.06.23   Kunne du tænke dig en kombination af stramme balder, samtidig med en flot udsigt ? Så læs mere HER 

2008.06.22   Vi har igen fået oprenset åerne i vores område, og igen har nogle beboere langs disse 'kvitteret' for dette vigtige arbejde, ved at hælde det afklippede tilbage i vandløbet. Se mere under Links eller klik HER. Billederne er i PDF-format; brug piletasterne, musetasterne eller scrolltasten til at skifte. Og mens vi nu er igang, så er her et eksempel på, hvordan man indretter et murerværksted på rabatten, og samtidig undgår griseri på sin egen grund HER

2008.06.20   Trådløs internetforbindelse i sommerhuset? I følge TDC's dækningskort over 3G & Turbo 3G (HSDPA) ligger foreningen lige midt imellem et eksisterende dækningsområde, og et kommende ditto.
Ikke desto mindre er der tilsyneladende allerede nu dækning i en større del af vort område!
Som det vil være nogen bekendt så er 3G (som intet har at gøre med mobilselskabet 3) en trådløs forbindelse der giver mulighed for hastigheder op til 1.5Mbit/384kbit/s, og Turbo 3G giver mulighed for download helt op til 3Mbit.
Har du en mobiltelefon med 3G er det pærenemt at kontrollere dækningen på netop din ejendom.
2008.06.16   Så har vi desværre igen haft 'uinviterede gæster' i området. Et medlem på Leerbjerg-Åsen har fået stjålet hhv. en grøn Centurion herrecykel og en sort Everton damecykel, så det vil nok være en god idé at holde ekstra udkig i disse dage! 7 gode råd mod indbrudstyve HER

2008.06.04   Som en service for de udenlandske gæster vi måtte have i området, så er vort ordensreglement nu tilgængeligt på engelsk HER. Det er i øvrigt generet af Google's Translator som kan findes HER. Helt tosset er den ikke, men alligevel - prøv om du kan læse oversættelsen uden at fnise :o) 

2008.06.02   Nordsjællands Sommerpark, der som bekendt har fået godkendt (atter) en ny lokalplan, åbner angiveligt ikke igen før 2010. Læs mere HER 

2008.06.01   Vi har fået nye naboer i vort område; Lerbjerggård på Tofthøjs-Åsen 36F er blevet solgt til Opholdsstedet Kongsholm. De har tidligere haft til huse på Bakkebjergvej, så de ansatte fra institutionen har i forvejen stor indsigt i de lokale forhold. Vi byder dem velkommen til området. Læs mere om Kongsholm HER

2008.05.21
1)  Vi udsendte kontingentopkrævning på kr. 425 den 28. februar 2008
2)  § 4.2 i vedtægterne anfører: ... Kontingentindbetaling skal ske  inden 31. marts i regnskabsåret...
3)  På generalforsamling 2005 blev der vedtaget et rykkergebyr på kr. 100.
4)  Den 13. april var der 22 der endnu ikke havde indbetalt kontingent - disse fik tilsendt en ny opkrævning på kr. 525.
5)  13 indbetalte kr. 525.
6)  6 indbetalte kun kr. 425 - disse har fået meddelelse om, at de nu er i restance til foreningen, at de dermed jf. vore vedtægter § 2.4 ... hverken er valgbare eller har stemmeret på en generalforsamling ... med mindre de efterbetaler beløbet.
7)  3 har endnu ikke indbetalt noget som helst - de er videresendt til inkasso, og er dermed ude af vore hænder.
8) Summation: Indbetaling senest 31. marts, pris kr. 425. Indbetaling efter den 31. marts, pris kr. 525. Ingen indbetaling overhovedet efter rykker nr. 2 medfører overdragelse til inkasso; pris ca. kr. 1200.
PS: Tak til de 13 medlemmer der erkendte smutteren, og indbetalte det fulde beløb!

2008.04.19   Nyt ordensreglement (hvad angår støj), samt reviderede vedtægter, er nu tilgængelige. Se mere under 'Vedtægter' og 'Ordensreglement'. 

2008.04.18   Så er referatet fra generalforsamlingen 2008 underskrevet. Ligeledes er Budget 2009 og Regnskab 2007 lagt ind på hjemmesiden - se mere under 'Referater'. 

2008.04.17   Ved deadline for indbetaling af kontingent for 2008, var der hele 22 der ikke havde betalt - 11 E-post modtagere, og 11 brevmodtagere. Hvad angår de som har tilmeldt sig E-post, har der været flere der har overset opkrævningen, som blev udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamling. Et enkelt medlem har ønsket at udmelde sig fra E-post.
Har man ikke betalt rettidigt koster det et rykkergebyr på kr. 100 (besluttet på en generalforsamling), og hvis man ikke betaler dette, noteres gælden i databasen. Dermed er man i restance til grundejerforeningen, hvilket medfører at man ikke har stemmeret, og at man ikke er valgbar på generalforsamlingen.
Ved hushandler bliver vi altid forespurgt om der er udeståender i den pågældende ejendom, og ved et salg bliver der således 'afregnet' - bedre sent end aldrig!

2008.04.14   Så er generalforsamling 2008 overstået - tak til alle fremmødte, for god ro og orden. Referatet følger når det er færdigt, og godkendt af bestyrelsen. Dog kan vi allerede nu afsløre, at der er vedtaget en væsentlig ændring i ordensreglementet, hvad angår støj (pkt. 2). Kort fortalt gælder der nu ens regler året rundt, og frokostpausen er afskaffet. Og husk at ret ikke nødvendigvis er pligt, og at vi alle børe vise hinanden hensyn. Se ændringen under 'Ordensreglement'.

2008.04.01   Endelig lykkedes det; vi får igen adgang fra enden af Tofthøjs-Åsen og til Bakkebjerg By. Det har længe været en torn i øjet på foreningen, at landmanden i Bakkebjerg mere eller mindre gennem 30 år har spærret vores lovformelige adgang til vejen over hans jord, men nu er det en realitet: Efter lange og trange forhandlinger med denne, bliver vejen nu genåbnet.
Bestyrelsen har derfor allerede indledt forhandlinger med Gribskov Kommune, for at få lukket Leerbjerg-Åsen én gang for alle.
Vi er naturligvis klar over, at trafikken på Tofthøjs-Åsen derved vil øges betragteligt, men det skal pointeres at vort områdes samlede trafikbelastning ikke vil stige, men at den blot flyttes væk fra Leerbjerg-Åsen.
Beboerne hér kan jo så glæde sig over den fred og ro de vil komme til at opleve fremover.

Og så har foreningen modtaget et tilbud fra en entreprenør, der ønsker at købe fællesarealet, med udstykning for øje. Bestyrelsen ser med stor velvilje på projektet, da fællesarealet jo stort set ikke bruges til andet end deponering af haveaffald.
I følge de oplysninger vi har, går projektet ud på at bygge et antal rækkehuse; formentlig i 1½ plan.
Tilbuddet er på en ganske klækkelig sum, så vi kan alle glæde os over at få øget formuen ganske betragteligt, samtidig med at adskillige beboere for enden af Bue-ager kan se frem til at få nye naboer.

2008.03.21   Snestorm på vej - eller ej; meterologerne er måske lidt uenige, men: Til information for de medlemmer, der opholder sig i deres sommerhus her i påsken, kan vi oplyse at 'vores' lokale snerydder ER adviseret, og er klar til at køre ud nårsomhelst. 

2008.03.11   Følgende gælder kun de medlemmer, der har tilmeldt sig E-post:
Vi har fået en henvendelse fra en beboer, og må erkende at vi desværre har begået en mindre fodfejl, hvad angår opkrævning af kontingent: Nummeret på det scannede indbetalingskort er ikke et gironummer, men derimod et kreditornummer, hvilket medfører at man ikke kan gå ind på et posthus, og foretage en almindelig giroindbetaling. Betalingsmetoderne er derfor som følger:   1. Via Netbank   2. Gå ind i egen bank, og og overfør beløbet til vores konto   3. Gå ind i en vilkårlig afdeling af Lokalbanken, og indbetal direkte. Vi beklager fejlen. Mvh bestyrelsen.
PS: Medlemmer som ikke er tilmeldt sig E-post, og som har modtaget et girokort, kan selvfølgelig godt indbetale dette på posthuset!

2008.03.09   Hér er et link der nok vil interessere mange: Mødereferat fra Vandmiljøgruppen i Gribskov Kommune. På siden er der et link til et PDF-dokument 'Informationsmateriale 25feb2007', som omhandler emnet: 'Overfladevand og spildevand i sommerhusområder'. Læs mere HER

2008.02.28   I forbindelse med den kommende generalforsamling, er følge udsendt til de medlemmer, der der har tilmeldt sig E-post: Indkaldelse, opkrævning, beretning, regnskab, budget og forslag fra bestyrelsen. Dokumenterne ligger ligeledes på denne side; se nederst under 'Links'. Brugernavn og password er udsendt i mailen.
Ligeledes er samme materiale på vej med Postdanmark, til de medlemmer der ikke er med i ordningen.

2008.02.25   Så er Generalforsamling 2008 på plads. Det bliver den 13/4 2008 kl. 11:00, på Blistrup Skole (kantinen). Sæt allerede nu kryds i kalenderen.   Indkaldelse, opkrævning, beretning, regnskab, budget, mv. udsendes i løbet af kort tid. 

2008.01.18   Så er det igen tid at holde udkig i lokalområdet: Ifølge politirapporten i Ugeposten har der været indbrud på Hvid-ager - udbyttet var angiveligt en fladskærm. 

2008.01.06   Nu nærmer tiden sig for udsendelse af: Indkaldelse til generalforsamling, opkrævning af kontingent, beretning, regnskab og budget. Så måske det var en god idé at kontrollere, at vores adresseoplysninger samt E-mail adresser er opdateret.
Til de der har tilmeldt sig E-post: Husk at det er DIT ansvar, at vi er opdateret med den korrekte mail-adresse.

2007.12.31   Her følger et link til en video, der demonstrerer det ultimative vejbump - tryk HER 

2007.12.19   I ugeposten (uge 51) er der to artikler der måske kunne interessere. Den ene; 'Kommunens kloaknet skal analyseres s.13' omhandler vandproblemerne i området, den anden; 'Flere bytter huset ud s.38', omhandler de muligheder man har, for at opnå tilladelse til at anvende sit sommerhus som helårsbeboelse. Læs mere HER.

2007.12.06   Til de beboere der har adresse i udlandet: Det webhotel som GfB's hjemmeside ligger på, lukker i perioder ned for adgangen fra visse lande. Dette skyldes et såkaldt 'angreb' - noget der kaldes DDOS; Distributed Denial Of Service. Når dette sker, er det ikke muligt at se hjemmesiden fra enkelte lande.2007.12.04   Hvad angår servitutter, og Gribskov Kommunes påtaleret og påtalepligt, er HER et link til deres hjemmeside, der klart viser at RET ikke nødvendigvis er det samme som PLIGT.

2007.11.28   Så er udvidelsen af Nordsjællands Sommerpark en realitet. Lokalplanen er godkendt, og ligeledes er projektet miljøgodkendt. Alle planer og godkendelser kan ses på www.gribskov.dk - eller tryk HER for en sammenfatning af sagen.

2007.11.22   Så er udvidelsen af Nordsjællands Sommerpark rykket et stort skridt nærmere. Læs mere under pkt. 162 & 163 HER.

2007.10.26   Vi har kigget på kommunens Spildevandsplan, der bl.a. indeholder emner som tagvand, samt uønsket spildevand i regnvandssystemerne. Læg især mærke til pkt. 4.7 samt pkt. 6.9. Se mere under 'Links'.

2007.10.22   Der er oprettet 2 nye links til: Gribskov Kommunes 'Vejledning i afbrænding af haveaffald' samt 'Bygningsreglement for småhuse' - hér bør man især lægge mærke til §11.6.1. Se mere under 'Links'. 

2007.10.18   Jørgen Ryg udtalte engang de berømte ord: Hvorfor f..... skal det være så surt altsammen. Derfor er her et muntert indslag, der intet har med foreningen at gøre: TRYK HER

2007.10.10   Ifølge Gribskov Kommunes NetGis, er der registreret et vådområde for enden af Tofthøjs-Åsen, samt et ved Leerbjerggård. Se mere under 'Links'.

2007.10.10   Hvis du ser en rabat, hvor der er lagt chikaner ud - f.eks. i form af store sten, eller hvis du føler dig generet af røg, støj & møg, så se under 'Links' hvilke muligheder du har.

2007.10.05   Så ligger ALLE tinglyste deklarationer for vort område på hjemmesiden. Se mere under 'Links'.

2007.09.11   Snart er der oprettet en weblog, hvor alle medlemmer - der har tilmeldt sig E-post - kan oprette nye indlæg samt kommentere eksisterende. Vi skal understrege, at det KUN er en forsøgsordning - tiden vil vise om det overhovedet bliver brugt, eller for den sags skyld misbrugt. Du skal logge på med din E-mail adresse, password vil fremgå af mail der udsendes i en nær fremtid. Det er ikke muligt at skrive indlæg anonymt: Når i har skrevet et nyt indlæg eller en kommentar, vil jeres sommerhus ID fremgå af teksten. B = Bue-ager, G = Grøn-ager, H = Hvid-ager, K = Kilde-ager, L = Leerbjerg-Åsen, R = Rød-ager & T = Tofthøjs-Åsen. Linket 'MEDLEMSFORUM' findes nederst til venstre på dette skærmbillede.

2007.09.01   Beskæring i skel. Vort område ligner - visse steder - efterhånden et vildnis, og minsandten om ikke vi har fået en klage fra en nabo-grundejerforening, om beskæringen til stien mellem Bue-ager og åen. Klagen er som sådan berettiget, men vi henholder os til generalforsamlingen 2007, hvor det blev stadfæstet, at bestyrelsen IKKE er hverken udøvende eller dømmende kraft. Det er alene Gribskov Kommune der har tilsynspligt, påtaleret, samt retten til at lade diverse beskæringer udføre for ejerens regning. Dette uanset hvad der måtte stå i vort ordensreglement eller vore vedtægter. Mange af disse problemer ville kunne undgås, hvis blot grundejerne ville LADE VÆRE MED AT PLANTE DIREKTE I SKELLINIEN.

2007.08.23   Vand, vand og atter vand på grundene LÆS MERE HER

2007.08.21     Status på E-post: Til dato har i alt 46 (38%) tilmeldt sig E-post. Selv om vi oprindelig havde håbet på flere, er tallet nu alligevel ganske pænt. Til de der allerede HAR tilmeldt sig, kommer her en serviceoplysning: Husk nu at underrette Webmaster (bestyrelsen), hvis i skifter mailadresse. Når vi næste gang udsender opkrævning, beretning, regnskab mv., bliver det KUN pr. mail. Sagt på en anden måde: Hvis nogle mails kommer retur, begynder vi ikke at sende breve ud i stedet for - hvis vi gjorde det ville der ingen mening være med indførelse af E-post. Hvis i ikke indbetaler kontingentet rettidigt, vil det første brev i modtager fra 'os', være fra advokaten angående inkasso.

2007.07.27     Sneglerapport II. Et par naboer i foreningen har de senere uger gjort en fælles indsats, for at bekæmpe de mange snegle. Opskriften var enkel; indsamling morgen og aften, samt udlægning af Ferramol i små giftdepoter. I løbet af få dage kunne der ses en markant nedgang i antallet af snegle. Hvor man førhen kunne indsamle mellem 2 og 4 kg pr. parcel pr. dag, kom man nu ned på under et halvt kg. Ferramol er uskadeligt for alle andre end snegle; et pindsvin der æder en inficeret snegl, tager heller ikke skade. Det koster omkring kr. 175 pr. kg - det lyder umiddelbart dyrt - men der skal ikke bruges ret meget af gangen.   

2007.07.14     Mange i vores forening er plaget af de såkaldte 'dræbersnegle', nok mest fordi sommeren som bekendt har været MEGET våd, hvilket har givet dem ideelle livsbetingelser. Vi har lagt et link ind, til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor der er mange gode råd om artsbestemmelse, bekæmpelse, etc. Men husk: Hvis vi skal have bund i problemet er det nødvendigt at alle deltager i bekæmpelsen. Se mere under 'Links'.

2007.06.24     En beboer i vores forening har fået stjålet diverse byggematerialer fra sin ejendom. Vi opfordrer til, at alle holder udkig.

2007.06.17     Vi har gennem længere tid, mest i forbindelse med diverse klager, fået fortalt at 'sådan er reglerne', 'sådan har det altid været hér' eller 'det er tinglyst for området'. For at gøre kort proces har vi tilladt os at indhente samtlige tinglysninger for parcellerne, og vi kan konstatere, at en hel del af de 'ismer', som nogen beboere har, IKKE er tinglyst, og altså snarere må tilskrives gammel vane. Som eksempel kan nævnes, at nogen mener der er en begræsning for, hvor høje træer eller buske i haven må være. Det er ikke korrekt. Træer og buske må være lige så høje som de kan blive.

Ligeledes har vi gennem længere tid gennemgået vores arkiv, fordi vi har en formodning om, at en hel del af materialet ganske enkelt kan smides ud. I forbindelse med dette arbejde er vi også stødt på mange sjove ting, der tydeligt viser at der er en divergens mellem det nogle beboere mener, og den faktiske sandhed omkring diverse beslutninger gennem årene.

2007.06.11     Mindst 3 beboere i foreningen har, fra Gribskov Kommune, modtaget en vandregning, der er 3-4 gange større end normalt. Kommunen er fejlagtigt kommet til at opkræve vandledningsafgift, selv om vort område som bekendt ikke er kloakeret. Kommunen HAR opdaget fejlen, og udsender nye regninger.  LINK TIL KOMMUNENS HJEMMESIDE 

2007.06.03     Nyt link til NetGis på Gribskov Kommunes hjemmeside. Her kan du - i takt med at siden opbygges - få rigtigt mange informationer fra lokalområdet.SE MERE HER

2007.06.01     Bestyrelsen har fra Gribskov Kommune modtaget følgende dokumenter:
*  Kommuneplantillæg nr. 7 (forslag)
*  Lokalplan 303.01 (forslag)
*  Miljøredegørelse for udbygning af aktiviteter i Nordsjællands Sommerpark
*  Miljøgodkendelse af Nordsjællands Sommerpark, Kirkevej 43, 3230 Græsted
Her er nogle af de planer, der måske kunne interessere mest:
*  25 drive-in biografforestillinger i sommerperioden
*  Amfiteater (eksist.) med udendørs koncerter, med op til 2500 tilhørere
*  Udsigtstårn og pariserhjul på op til 30 meters højde
*  Koncertområde (nyt) med op til 15000 tilhørere
*  Inden 2 år forventes antallet af besøgende at blive 100-200.000 pr. år
*  Efter fuld udbygning (2-4 år) forventes antallet at stige til ca. 400.000 pr. år
Den korteste afstand mellem sommerparken og vort område er ca. 700 meter, i gennemsnit skal vi nok regne med at vi ligger 1000 meter fra 'løjerne'.
Indsigelsesfristen er: 30/7 2007 kl. 12:00
Fra bestyrelsen vil der formentlig komme en generel indsigelse mod projektet. SE MERE HER

2007.05.15     Der er kommet en henvisning mere under 'Links', nemlig til Familieadvokaten.dk. Her er der virkelig svar på mange af de spørgsmål, der dukker op hos boligejere

2007.05.10     Referatet fra den ordinære generalforsamling er nu godkendt af bestyrelsen, og tilgængelig på hjemmesiden. Se under 'Referater'

2007.04.03     I forbindelse med hushandler, bliver vi ofte stillet de samme spørgsmål. Vi har derfor lavet en 'serviceside' med FAQ's fra ejendomsmæglere og advokater. Se nederst under 'Diverse' 

2007.03.18     Så er der langt om længe kommet et link under diverse  SE MERE HER 

2007.03.14     Vi er blevet kritiseret for, at der ikke er flere billeder fra området. Det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig, såHER ER NOGEN BILLEDER - de taler vist for sig selv

2007.03.11     Der er kommet flere referater fra tidligere generalforsamlinger  SE MERE HER

2007.02.22     Så er dato for ordinær generalforsamling fastlagt. Det bliver den 22/4-2007 kl. 11.00. Som noget nyt afholdes den i kantinen på Blistrup Skole. Indkaldelse udsendes primo marts.

2007.01.07     Bestyrelsen har rekonstitueret sig. Grundet et stigende arbejdspres, i forbindelse med et nyt job, afgik formanden den 13/12-2006. Se under "Bestyrelse". 

2006.12.06     For de der interesserer sig for det financielle kan vi oplyse, at det første års udgift for denne hjemmeside er kr. 322,50 inkl. oprettelse og moms. De efterfølgende år vil prisen være kr. 210 inkl. moms. Vi har i alt 1000MB til rådighed - det var det mindste vi kunne købe, og det skulle være RIGELIGT. Ud over de nævnte priser har der ikke været yderligere omkostninger; bestyrelsen har selv forestået udarbejdelsen af hjemmesiden.

2006.12.05     er Grundejerforeningen Bakkebjergs hjemmeside på banen. Føreløbig er den en såkaldt beta-version - dvs. at den "kun" indeholder oplysninger om bestyrelsen, vedtægter, ordensreglement, samt referater fra de seneste generalforsamlinger. Resten følger når tiden tillader det.