Vand, vand og atter vand - opdateret 17. oktober 2007

 

De fleste har nok bemærket at indeværende år har været særdeles regnfuld, og mange har haft – eller har stadig – problemer med vand på grunden.

 

Vi har fået en konkret ansøgning fra en grundejer, om tilladelse til at forbinde tagvandsfaskinerne til foreningens regnvandsbrønde og -ledninger.

 

Vi har forespurgt de relevante myndigheder, gravet i arkiverne, og her er nogle facts:

 

 

Hvis man alligevel fører tagvand til regnvandssystemet, er det helt store spørgsmål, om det vil være tilstrækkeligt til at undgå fremtidige oversvømmelser på grundene – eller om det blot vil reducere problemet en lille smule?

Hvis vi sætter tagarealet til 100 m2 og grundarealet til 1400 m2, er det kun 1/14 af regnbelastningen der forsvinder; eller sagt med andre ord: Størsteparten af problemet er der stadigvæk, og formentlig vil man stadig skulle trækkes med oversvømmelser på grundene.

 

Hvis vi lægger alle disse faktorer sammen, er der kun ét resultat: Vi kan ikke efterkomme disse ansøgninger – desværre – men i bund og grund er det lige meget hvad vi i bestyrelsen mener, for Gribskov Kommune vil IKKE efterkomme en sådan ansøgning, sådan som sagerne står lige nu.

 

Og som afslutning på hele historien kan vi oplyse, at ikke engang kloakering af området ville kunne løse problemet, da man i påkommende tilfælde fra kommunens side, stadig ikke ønsker at få tagvandet ledt til renseanlægget.

 

Vi i bestyrelsen erkender, at problemerne med vand på grundene er store for nogle, og vi er meget åbne overfor gode ideer, input, osv.

 

Hvad angår vand for enden af Tofthøjs-Åsen: Vi har indhentet tilbud på at etablere dræn for enden af vejen, men igangsættelsen af projektet må afvente godkendelse på førstkommende generalforsamling, da prisen ligger udenfor det fastsatte budget.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Sidste nyt: Gribskov Kommune har bevilget en større sum, til renovering af diverse afløbssystemer. I puljen er der også afsat midler til at registrere hvor problemerne med oversvømmelser er størst. Når dette arbejde er tilendebragt, besluttes det hvor der skal gøres en indsats.