Grundejerforeningen                                      
Bakkebjerg

Ekstraordinær generalforsamling 2006

Referat

2006-05-28, kl. 9:30
Fællesarealet


Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Valg af kasserer

Formanden startede med at byde velkommen, og beklagede vejret – kraftig regn. I følge vores vedtægter skal en ekstraordinær GF afholdes senest en måned efter den ordinære, og med mindst 14 dages varsel. Derfor var der ikke tid til at finde egnede lokaler.
Der var 12 fremmødte, heraf 10 stemmeberettigede. Der var ingen fuldmagter.
De stemmeberettigede var: H7, L5, L10, L12, L15, L17, L18, R11, R18, T42.


Ad.1 Valg af dirigent

Forretningsudvalget foreslog Stig Rasmussen  som dirigent – valgt med applaus. Stig startede med at konkludere at den ekstraordinære generalforsamling (EGF) var varslet korrekt og dermed lovlig.
Niels Johansson blev foreslået som referent – valgt med applaus.

Ad.2 Valg af kasserer
Forretningsudvalget havde ikke fundet nogen kandidat, og dirrigenten forespurgte om der var nogen forslag fra forsamlingen. Ingen.
En advokat havde givet en overslagspris på kr. 6000, for at overtage kassererens administrative opgaver.
Den siddende bestyrelse har fravalgt følgende honorarer: Årlig middag med ledsager (kr. 3000), små bestyrelsesmøder (kr. 400), store bestyrelsesmøder (kr. 800) samt – i et vist omfang – kørselsgodtgørelse. Desuden skal indregnes den siddende kasserers honorar på kr. 2000.
Dette vil bevirke, at udgiften til en administrator  vil være rimeligt omkostningsneutral.
Herefter meldte Erik Andersen L12 sig som kasserer, med det forbehold at han IKKE skulle føre regnskab/bogholderi – valgt enstemmigt.
Dette medfører så, at bestyrelsen snarest – mod betaling - hyrer en advokat/revisor som aflastning for kassereren.
Formanden takkede dirrigenten og de fremmødte for god ro og orden.


Dirigent: Stig Rasmussen           Referent: Niels Johansson

_______________________  ______________________________

 

Bestyrelsens sammensætning  er herefter:
Formand:  Anders Løvig Nielsen                   H7      Valgt i 2006
Kasserer:  Erik Andersen                              L12     Valgt i 2006
Bestyrelsesmedlem: Michael Friis Nielsen      R18     Valgt i 2006
Bestyrelsesmedlem: Erik Andreassen             L17     Valgt i 2006
Bestyrelsesmedlem: Jan Petersen                   L15     Valgt i 2006